Ofte stillede spørgsmål – FAQ

Ofte stillede spørgsmål fra beboere

Hvor ofte måles forbruget?

Forbruget måles hver dag, fra den dag du har fået monteret målere fra Temtora ApS. I forbindelse med monteringen, har du modtaget information, hvor du kan logge på temtora.com, hvor du dagligt kan følge dit forbrug.

Hvornår begynder varmeregnskabsåret?

Lejeren har krav på et varmeregnskab en gang årligt. For ejendomme, hvor man har kollektiv varmeforsyningsanlæg (fjernvarme eller naturgas) skal varmeregnskabsåret følge det regnskabsår varmeforsyningsanlægget har.

I ejendomme med centralvarme (oliefyr) skal varmeregnskabsåret være aftalt i lejekontrakten.

Er der ikke aftalt noget varmeregnskabsår i lejekontrakten, er det fastsat i loven, at varmeregnskabsåret begynder den 1. juni.

Hvad koster de målte enheder?

Prisen på enhederne kan først opgøres når regnskab fra forsyningsselskaberne forelægger. Dette sker årligt, hvorefter der bliver udfærdiget et forbrugsregnskab bl.a. ud fra de målte enherder, som du kan se på temtora.com.

Er mit forbrug højt eller lavt?

Det kan først vurderes, efter du har boet på samme adresse i 2 år, hvor du kan sammenligne forbrug. Det er dog vigtigt, at man sammenligner eks. varmeforbrug med graddage, da forbruget ofte er mindre når der er en varmere vinter.

Se eventuelt Temtora ApS’ forslag til at spare på vand og varme:

Spar på vandet

Spar på varmen

Har du spørgsmål til dit forbrugsregnskab eller dit forbrug?

Hvis du har spørgsmål til dit varme- eller vandregnskab eller dit forbrug, kan du kontakte din udlejer eller administrator.

Ny kunde – er du udlejer eller administrator?

Opsigelse af tidligere udbyder?

Ved indgåelse af aftale med Temtora ApS vil du skulle opsige aftalen ved din nuværende udbyder. Herefter giver du besked til os efterfølgende, hvor lang opsigelsesvarslet var. Bindingsperioden er her normalt 1 måned ved gamle kontrakter. Sammen med dig aftaler vi herefter den smarteste skæringsdato for skift, hvor vi samtidig aftaler en dato, hvor vi skal have adgang til lejlighederne for at montere målere.

Ændring af varmeregnskabsår.

Udlejer har mulighed for at få refunderet udgifterne til lejers varmeforbrug fra lejer. Dette følger direkte af lejelovens § 65. Der gælder dog en række regler for, hvordan denne refusion skal foretages herunder, hvordan og hvornår udlejer skal aflægge varmeregnskaber.

Reglerne og aflæggelse af varmeregnskaber findes i lejelovens kap. 7.

Udlejer kan med 6 ugers skriftligt varsel bestemme, at varmeregnskabet fremtidig skal afsluttes på en anden dato. Ved overgang til nyt regnskabsår må regnskabsperioden højst udgøre 18 måneder i overgangsperioden.

Om målere og varmeregnskab

Placering af radiator måler

Nye radiatormålere skal som udgangspunkt placeres 2/3 oppe i højden og på midten af radiatoren efter producentens anvisninger, hvilket normalt passer med, at måleren dækker det område, hvor tidligere fordampningsmålere. og digitale var placeret. 

Levetid på radiatormålere

Målerne er forsynet med et indbygget batteri. Målerne har en levetid på 12 år, hvorefter de skal udskiftes grundet batteriets levetid, hvor normalen ofte er 10 år. Ved installation plomberes målerne – hvis der sker brud på plomberingen, bliver dette registreret i systemet. 

Hvilke målere tilbyder Temtora?

Temtora tilbyder varme- samt vandmålere der er produceret af vores tyske producent Innotas der fremstiller sine målere i Tyskland. Dermed kan Temtora være sikre på, at kvaliteten er helt i top og efterlever alle de skrappe krav som dansk samt EU lovgivningen stiller til forbrugsmålere. Temtora tilbyder ligeledes som noget nyt forbrugsmålere til nye ejendomme der er produceret af den schweiziske producent Sontex og er af højeste kvalitet. 

Hvorfor er der forskel på hvad varmemålerne viser, selvom termostaterne på radiatorerne står på det samme?

Selvom en termostat er indstillet ens, vil radiatorerne, afhængig af deres størrelse og placering, afgive forskellig mængde varme.
F.eks. vil en radiator som skal opvarme et stort rum bruge mere energi og dermed flere enheder end en tilsvarende radiator,
som er placeret i et mindre rum.

Hvad gør jeg, hvis jeg skal flytte?

Du skal tage kontakt til din administrator eller udlejer som vil kunne lave en flytteopgørelse via vores online platform nemt og hurtigt. 

Om Temtora ApS

Hvorfor er Temtora så billige i forhold til Jeres konkurrenter?

Temtora ApS har optimeret måden man tænker forbrugsafregning med en 100% digital løsning. Dette har gjort at vi kan holde vores udgifter nede, hvilket kommer vores kunder til glæde i form af lavere priser end vores konkurrenter. Trods lavere priser går du ikke på kompromis ved at vælge os som forbrugsafregningsselskab. Vi leverer en innovativ og brugervenlig løsning i form af vores egenudviklede platform der er simpel at tilgå for både administrator, udlejer og lejer. 

Hvad forhindrer Temtora ApS fra at hæve prisen markant i nærmeste fremtid?

Prisen er den laveste på markedet og vil årligt blive justeret efter nettoprisindekset fra Danmarks Statistik, hvormed der er garanti for vi ikke blot kan ”skrue” på priserne. Inflationen har heldigvis været nedadgående i et stykke tid og vi kan forhåbentlig snart se frem til en stabil inflation mellem 2-3%. . 

Er der risiko forbundet med, at Temtora ApS er et relativt nyt start up?

Temtora ApS blev stiftet d. 25.02.2021, men udviklingen startede allerede inden registreringen af virksomheden. Vi har dermed brugt 3 år og et stort beløb på, at bygge vores system op og blive ISO-9001 certificeret, men vi står uden gæld i virksomheden. Kunderne tilgår tillige i stor hastighed, og vi har absolut ingen grund eller udsigter til, at skulle forlade markedet.

Hvad kan Temtoras platform?

Temtoras platform giver adminstrator mulighed for 100% digitalt, at indtaste varmeregning fra forsyningsselskab samt uploade regning, lave lejerskifte, ændre aconto beløb samt følge med i lejers forbrug med henblik på løbende ændring af acontobeløb. Dette letter adminstrators arbejde da adminstrator ikke skal sende noget til Temtora eller sidde i kø ved telefonen. Lejer har via et unikt login adgang til Temtoras platform, hvor lejer dag til dag kan følge med i sit varme- samt vandforbrug og opsætte alarmer ved forhøjet forbrug. 

Er Temtora ApS et dansk firma?

Temtora ApS er 100% dansk ejet forbrugsafregningsselskab i modsætningen til mange af vores konkurrenter.